ASSERS MØLLE 

Pluk selv / plukkede produkter

Rød aroma

Frisk og lidt syrligtsødt æble som modnes i sensommeren. Det er fremkommet ved forædling af Ingrid Marie og Filippa.

Guldborg

Ældre sort, der har navn efter byen guldborg på Lolland. Syrligt, gult æble med røde aftegn som modner sidst i august.

Bodil Neergaard

Fint, saftigt spiseæble som dog også kan bruges i mad og most. Æblet er opkaldt efter fruen på godset Fuglsang på Lolland. Plukkes i oktober og har holdbarhed helt til april året efter.

Collina

Srødt og saftigt æble, grøn med rød kind. Modner i august, og er derfor et af de tidligere æbler i sæsonen.

Ildrød Pigeon

Mindre, rødt spiseæble. Plukkes i oktober men er bedst spisemæssig i løbet af vinteren - derfor er det også kendt som juleæble.

Rød Ingrid Marie

Fast og sprødt æble med en lidt flad form. Fortrinligt spiseæble - måske det bedste æble overhovedet. Det modner i oktober.

Gråsten

Gråstenæblet er en gammel sort, som stammer fra 1700-tallets Gråsten Slot. Æblet bliver betragtet som et af de ypperste.

Rød Belle de Boskop

Meget smagfuld, syrligt æble. Det modner sidst i oktober og er særligt godt til madlavning.

Topaz

Et middelstort æble med en lidt flad facon. Æblet er grønt med røde striber, fast i kødetmed en frisk, syrlig smag. Sorten modner i midten af oktober, og kan opbevares frem til jul.

Angold

Sprødt æble med en mild smag. Det er let aflang i form, grøn med rød kind og modner i oktober.

Discovery

Fast, aromatisk og fortrinligt spiseæble. Det modner tidligt, men egner sig ikke til opbevaring i længere tid.

Hindbær

Plantagen rummer sommer- og efterårshindbær. Sommerhindbærrene (Glem Ample og Octavia) er et meget sort bær, som modner i juli. I august og helt frem til den første frost tager efterårhindbærret (Autum Bliss) over.

Brombær

Loch Nefs og Novaho er begge tornfri sorter. Bærrene bliver store og helt sorte, når de modner.

Blåbær

Reka og Blue Crop bærer begge store, faste bær med modningstid i august. Dertil har vi Liberty, en forholdsvis ny sort med meget store, smagfulde bær de rmodner i september.

Stikkelsbær

Interessen for stikkelsbær er eksploderet, og med god grund! Det er et fantastisk, aromatisk bær, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Vi har både en rød sort (Invicta) og en grøn (Xenia).

Ribs

Ribs har været almindeligt kendt og dyrket i middelalderen, og forskellige sorter omtales fra slutningen af 1500-tallet. I Danmark har bærrene været indsamlet i århundreder, bl.a. menes vikingerne at have bidraget til ribsens spredning, men først fra 1600-tallet findes beskrivelser af sorter og brug af ribs. F.eks. nævnes rød ribsvin 1625 i et regnskab fra enkedronning Sophies vinkælder. Også syltning af ribs var almindeligt kendt i 1600-tallet, og i løbet af 1700-tallet findes ribsbusken i næsten alle haver. Den berømte danske rødgrød opfindes dog først i slutningen af 1800-tallet.

Vi har ribs af sorten Rondom.

Solbær

På samme måde som for stikelsbær er interessen for solbær stærkt stigende. Solbær er nært beslægtet med ribs og minder meget om dem i størrelse og form, men er mere sorte i farven. I 1600-tallet begyndte man at dyrke den herhjemme. I starten dyrkede man planten for at kunne bruge den til medicin, men senere hen fandt man ud af at den også var god til bla. vin og snaps. Sidenhen fandt man ud af at den også kunne anvendes til almindelig madlavning.

I plantagen er der en tidlig sort (Titania)og en senere sort (Narve Viking).

Hyld

Hyld er rig på både A- og C-vitamin. Særligt ved hyld er, at det er muligt både at bruge blomst og de modne bær. Udover sundhed, har hyld også visse medicinske effekter. Vi har sorterne Samyl og Sampo.

Kræge

Frugten af kræge hedder krægeblommer. Den kan betegnes som en lidt primitivog lille, men meget velsmagende blomme. For hudrede år siden var kræge almindelig kendt, og de små blommer spillede en stor rolle for landhusholdningerne. Den blev flittigt anvendt til syltning, marmelade, henkogning og som tørrede frugter i grynsuppe. Eller man stoppede dem i gæs, ænder og grise før stegning i stedet for svesker. Var der rigtig mange, blev de også anvendt til dyrefoder. Krægen regnes almindeligvis for at være stamformen til vores blommesorter, og på Langeland er der fundet krægesten i en udgravning fra Vikingetiden. Den tidligere tiders store interesse for kræger er ved at blive vagt til live igen. Folk søger nye smagsoplevelser, og der er samtidig stor interesse for at bevare generne i de gamle sorter af frugttræer. Kræge er endda på vej til at blive kult - vi kan kun sige: Prøv dem.

Æbler - og æbleævlerier

Ordet æble kommer af et fællesgermansk låneord med uvis oprindelse og betegner ifølge ODS ’frugten af æbletræet, der er rund ell. rundagtig og i moden tilstand rød ell. gul.’ Det kan også anvendes om andre frugter, der minder om æblet i form, f.eks.paradisæble, og om andet, der i form minder om et æble, f.eks. øjeæble og rigsæble.

Også på andre sprog bruges æble i sammensætninger om andre frugter, der minder om æblet, f.eks. kommer appelsin af det hollandske eller plattyske appelsine, der betyder ’kinesisk æble’. Det engelske pineapple (ananas) betyder egl. ’fyrreæble’, velsagtens fordi den i form kan minde om en fyrrekogle.

På fransk hedder kartoffelpomme de terre, direkte oversat ’jordæble’ – en betegnelse, der i dialekter også tidligere har været anvendt på dansk. På Færøerne er æbletræet en så eksotisk plante, at det færøske ord epli simpelt hen betyder ’kartoffel’, hvorimod æble på færøsk hedder súrepli, egl. ’sur kartoffel’.

Ævl har derimod intet med æble at gøre, skønt æble i folkelig tale ofte udtales ’ævle’. Det menes derimod at komme af ordet vrævl, en variant af ’vrøvl’.

(Sprogklummen, Kulturministeriet 15/3-10)